Zinfandel fra Californien: Lodi, Dry Creek, Napa og de gamle stokke

Zinfandel er Californiens egen drue. Den kom til staten i 1850’erne under guldfeberen, og i årtier var den det, man plantede, når man skulle have rødvin uden at tænke over det. Det betyder, at Californien i dag har vinstokke af Zinfandel, der er over hundrede år gamle — noget, næsten ingen anden drue i verden kan matche.

Hvor den vokser

De gamle stokke

Gamle stokke giver færre druer med mere koncentration, og de tåler varme bedre, fordi rødderne går dybt. Det er ikke automatisk bedre vin, men det er oftere interessant vin. Kig efter markens navn og plantningsår på etiketten — de seriøse producenter skriver det.

Stilen

Zinfandel modner ujævnt: samme klase kan have rosiner og grønne bær samtidig. Det giver vinmageren et valg. Høster man tidligt, får man peber, hindbær og 13,5 procent. Venter man, får man brombærsyltetøj, kanel og 15-16 procent.

Den tunge, søde stil dominerede i 00’erne og gav druen et ry for at være en bulldozer. Siden har en gruppe producenter — Turley, Bedrock, Carlisle, Birichino — trukket den tilbage mod balance og friskhed. Begge stilarter findes stadig side om side, og prisen fortæller ikke, hvilken du får.

Hvad du betaler for

Under 100 kroner er udvalget tyndt. Vil du have prisen, er Primitivo det klogere køb. Vil du have krydderiet, strukturen og de gamle stokke, er det Zinfandel — og så skal du sammenligne, for udvalget i Danmark er lille nok til, at prisen på samme flaske svinger meget mellem forhandlerne.