Brunello og Rosso di Montalcino: hvornår er den lille version nok?

Montalcino er en bakketop i det sydlige Toscana, en times kørsel syd for Siena. Byen har omkring 5.000 indbyggere og 250 vinproducenter, og den lever af én vin: Brunello. Men de samme producenter laver også Rosso di Montalcino, og for de fleste lejligheder er det den, man burde købe.

Brunello

Brunello di Montalcino skal være 100 procent Sangiovese — den lokale klon kaldes Brunello, “den lille brune”. Det er usædvanligt i Toscana, hvor Chianti må blandes med andre druer. Vinen skal lagres i fem år efter høsten, heraf mindst to på træ, før den frigives; Riserva kræver seks år.

Resultatet er en af Italiens mest holdbare rødvine: kirsebær, tørrede urter, læder og tobak, høj syre og fast tannin, bygget til at ligge 10-30 år. Den fik DOCG-status i 1980 som en af de første i Italien.

Prisen starter omkring 250 kroner for de store huse og går langt op. Fem års lagring, før der kommer penge ind, koster.

Rosso

Rosso di Montalcino er samme drue fra samme område og ofte fra samme marker. Forskellen er lagringen: Rosso må sælges efter ét år. Producenten bruger den typisk til druer fra yngre stokke, til fade, der ikke blev gode nok til Brunello, eller i svage årgange, hvor hele høsten deklasseres.

Det sidste er vigtigt. I en dårlig årgang laver de bedste producenter ingen Brunello og lægger alt i Rosso. Så bliver Rosso pludselig en meget god vin til en meget lav pris.

Rosso er lysere, friskere og mere frugtdrevet. Den skal drikkes inden for fem år og passer til den mad, man faktisk laver på en hverdag. Prisen ligger typisk på 120-180 kroner.

	Brunello di Montalcino	Rosso di Montalcino
Drue	100 % Sangiovese	100 % Sangiovese
Lagring før salg	5 år, heraf mindst 2 på træ	1 år
Holdbarhed	10–30 år	Op til ca. 5 år
Pris	Fra ca. 250 kr.	120–180 kr.

Hvad du får for forskellen

Brunello har mere koncentration, mere kompleksitet og langt længere holdbarhed. Den vinder ved lagring på en måde, Rosso ikke gør.

Men den er også ofte ikke klar, når du køber den. En fem år gammel Brunello fra en klassisk producent er stadig stram og lukket. Den skal have to-tre år mere, eller to timer i karaffel. Køber du den for at drikke i aften, får du sjældent det, du betaler for.

Årgangen betyder mere her

Montalcino har et konsortium, der giver hver årgang stjerner fra en til fem. Det er et markedsføringsredskab, men det er ikke uden værdi: forskellen på en tre-stjernet og en fem-stjernet Brunello er reel, og prisen følger ikke altid med.

Producenten betyder mest

Montalcino rummer alt fra Biondi-Santi, som opfandt vinen i 1800-tallet, til store, moderne huse med tydelig fadsmag og sødme. Den klassiske skole — store fade, lang lagring, stram stil — findes hos Il Poggione, Fuligni, Le Chiuse og Lisini. Den moderne, med franske barriques og mørkere frugt, hos Casanova di Neri og Siro Pacenti.

Ingen af dem er forkert. Men de smager så forskelligt, at prisen ikke er det eneste, man bør sammenligne.

Konklusion

Rosso til hverdag og til de næste fem år. Brunello til at lægge væk, til gode årgange og til de aftener, hvor det er vinen, der er pointen. Og uanset hvad: samme flaske Brunello kan koste 100 kroner mere hos én dansk forhandler end hos en anden. Tjek det.