Nero d'Avola: Siciliens drue mellem hverdagsvin og Cerasuolo di Vittoria

Nero d’Avola er opkaldt efter byen Avola på Siciliens sydøstlige kyst og har været øens vigtigste røde drue i århundreder. I mange år blev den brugt til at give farve og alkohol til tynde vine fra fastlandet. I dag står den på sine egne ben.

Hvad den er

Nero d’Avola er mørk, mellem- til fuldkroppet, med moden mørk kirsebær, brombær, lakrids og en tone af tørrede urter. Tanninen er moderat og blød, syren overraskende god for en varm ø, og alkoholen ligger på 13-14,5 procent.

Den minder om Syrah i sin krydrede side og om Primitivo i sin frugt, men er lettere end begge. Det er en drue, der tåler varme uden at blive marmelade, og det er dens styrke.

Hvor den er bedst

Sicilien er en stor ø med meget forskellige klimaer. Nero d’Avola vokser overalt, men den er bedst i sydøst omkring Noto, Pachino og Vittoria, hvor kalkholdig jord og havluft giver den syre og finesse. I det varme indre bliver den tungere og enklere.

Fra volumen til kvalitet

Sicilien var indtil 1990’erne Italiens største producent af bulkvin, og Nero d’Avola var råvaren. Skiftet kom med Planeta, Tasca d’Almerita og Donnafugata, som viste, at druen kunne lave seriøs vin, og med en ny generation af små producenter, der dyrker økologisk og laver vine uden meget eg.

I dag er der to Nero d’Avolaer: den runde, fadprægede, internationale fra de store huse, og den lettere, mere jordnære fra de små. Begge kan være gode.

Det er en drue, der tåler varme uden at blive marmelade, og det er dens styrke.

Prisen

Til mad

Nero d’Avola er lavet til siciliansk mad: pasta alla Norma, caponata, grillet sværdfisk, lam med rosmarin, alt med aubergine og tomat. Den passer også til pizza, til krydret mad og til grill. Cerasuolo di Vittoria kan serveres køligt til fisk.

Sicilianske vine er mindre udbredt hos danske forhandlere end vine fra Puglia og Veneto, og sammenligning er sværere. Men de store huses vine — Planeta, Donnafugata, Cusumano — findes flere steder, og prisen varierer.