Carménère

Om Carménère

Den forvekslede

Carménère var en af Médocs vigtigste druer i 1700- og 1800-tallet. Da chilenske godsejere hentede stiklinger fra Bordeaux i 1850'erne, tog de den med, og da phylloxera ødelagde Bordeaux i 1870'erne, blev den ikke genplantet — den var svær at bestøve, gav ujævnt udbytte og modnede for sent i det kølige klima. I Chile, uden phylloxera og med tørre somre, trivedes den. Men ingen vidste, hvad den var, og den blev registreret som Merlot.

I 1994 opdagede den franske ampelograf Jean-Michel Boursiquot, at omkring halvdelen af Chiles "Merlot" modnede tre uger senere end resten og havde andre blade. DNA-analysen viste Carménère. Chile fik sin nationaldrue foræret ved en fejl.

Hvad den giver

Mørk, mellem- til fuldkroppet, blød tannin. Aromaerne ligger mellem Merlot og Cabernet Franc: brombær, blomme, sort peber, kakao — og en tydelig grøn tone af peberfrugt, tomatblade eller grøn chili fra pyraziner. Den grønne tone er druens signatur og dens stridspunkt. Høster man tidligt, dominerer den. Høster man sent, forsvinder den, men alkoholen stiger, og frugten bliver marmeladeagtig.

Den modner to-tre uger efter Merlot og kræver varme områder med lang efterårssæson: Colchagua, Cachapoal, Maipo. I køligere dale bliver den for grøn.

Chile fik sin nationaldrue foræret ved en fejl.

Fra billig til dyr

Carménère blev i 00'erne Chiles billige drue — den, man puttede i supermarkedsblandinger — og fik samme ry som Pinotage i Sydafrika. Det er ved at vende. De ikoniske Carménère-vine — Montes Purple Angel, Concha y Toro Carmín de Peumo, Errázuriz Kai — koster 400-800 kroner, og mellemsegmentet fra 100-200 kroner er blevet konsekvent godt. De bedste producenter har lært at balancere: fuld modning uden overmodning, moderat eg, og den grønne tone som krydderi frem for hovedsmag.

Ofte stillede spørgsmål om Carménère